Versioner

Nu kan du følge med i de nyeste SUPPORTfighterversioner

Vi udvikler hele tiden på SUPPORTfighter for at sikre at det bliver ved med at være et af de mest effektive værktøjer til at håndtere virksomhedens supportmails. Vore kunders tilbagemeldinger er af største betydning for os, også i udviklingsforløbet, og derfor har vi nu besluttet at offentliggøre de forskellige udviklingsversioner vi arbejder på, sådan at vore kunder kan logge ind og arbejde i de nyeste versioner og derfra give os værdifulde inputs. I kan arbejde i alle versioner helt på samme måde som i plejer og opstår der problemer kan I altid bare gå tilbage til produktionsversionen.

Vi arbejder i dag med 3 forskellige versioner som vore kunder har adgang til:

Produktions versionen
Dette er den version af SUPPORTfighter, der for øjeblikket benyttes af alle vore kunder og denne version bør altid være fejlfri. I kan se en oversigt over de nye features som produktionsversionen indeholder her.
Beta versionen
Dette er den version af SUPPORTfighter, som vil blive den næste produktionsversion. Betaversionen er altid ved at gennemgå de afsluttende tests og derfor er vi meget interesseret i at vore kunder giver os tilbagemeldinger om eventuelle fejl i denne version. Disse fejl vil herefter blive rettet inden betaversionen bliver lagt i produktion. I kan se en oversigt over de nye funktioner i betaversionen her.
Alpha versionen
Dette er den første version af SUPPORTfighter efter at applikationen har gennemgået en systemtest. Der kan derfor være perioder hvor dette system ikke er i drift, ligesom der kan opstå fejl og være visse funktioner som ikke er understøttet. Der kan også være funktioner som alligevel ikke kommer med i en endelig version, baseret på de inputs vi får fra vore kunder. Vi vil som udgangspunkt ikke rette fejl i alphaversionen, men vi er altid meget interesseret i at høre vore kunders kommentarer til de features der findes i denne version. I kan se de nye funktioner i alphaversionen her.